Marius Borg Højby– biografi
Marius er søn af Norges Dronning Mette-Marit, men har ingen kongelig titel.
Han var omkring to år, da hans mor indledte et forhold til daværende kronprins Haakon. Da de giftede sig i 2001, var Marius fire år og blev haakons stedsøn.
Marius voksede primært op hos sin mor og tilbragte weekender og dele af ferierne hos sin biologiske far, Morten Borg, som han fortsat har kontakt med . Faderen har tidligere været dømt for narkotika relateret kriminalitet, vold og promille kørsel.
Morten Borg blev senere gift med Celine Maktabi, som havde sønnen Emanuel med ind i ægteskabet. Sammen fik de sønnen Lucas, Marius` halvbror.
Ægteskabet endte i skilsmisse i 2019.
Marius gik i samme folkeskole som sine søskende, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus og fortsatte så på gymnasie i Oslo på idrætslinien.
Året efter studentereksamen rejste han til Californien for at studere økonomi og administration, men fuldførte ikke og stoppede allerede inden 1. semester var slut.
Marius har ikke en egentlig uddannelse, men begyndte i år 2020 hos cykelværkstedet MREXX hvor han arbejdede både på værkstedet og med firmaets netbutik. Han stoppede efter ca 1 år, hvorefter han oprettede sit eget lille enkeltmands motorcykelfirma, Maizen custom. Firmaet står stadig som aktivt, men fortæller ikke, om han stadig driver det i praksis.
Marius har fortalt, at han gennem mange år har kæmpet med rusmiddelbrug. Hans voksenliv har i perioder været præget af festmiljø med alkohol og narkotika.
I juni 2026 blev Marius idømt 4 års fængsel for en række alvorlige lovovertrædelser herunder 2 voldtægter, vold og mishandling i nære relationer
samt andre forhold. Dommen er anket og ankesagen er berammet til februar / marts, 2027.
Mens han afventer ankesagen er han varetægtsfængslet med elektronisk fodlænke i hjemmet, skougum, men muligvis forlænger retten varetægts fængslingen indtil ankesagen behandles.
Astrologisk kan hans fødselshoroskop læses som et spejl af de forskellige familierelationer og spændinger, der har præget hans liv.
—————————————————–
BEMÆRK: Hvis du vil vide meget mere om hvad planeterne og husene står for, end det som jeg nævner i diverse horoskoper, så klik på de tilhørende link, som ligger på siden: Kendte og Kongelige.
Marius Borg Højby
Født 13 01 1997 i Oslo kl 14 58 00
Marius er født i stenbukkens tegn, d.v.s at han har Solen, som står for selvet og den bevidste identitet, i stenbukken og i det 7. hus ( huset for relationer og partner), og hans ascendant ligger i krebsen. Ascendanten er det ansigt, vi viser omverdenen, sådan som vi bliver opfattet af andre og det giver som udgangspunkt en følsom, modtagelig og følelsesstyret natur.
Marius opfatter hurtigt stemninger omkring sig og kan have et stærkt behov for tryghed og beskyttelse. Krebseascendanten kan virke blød og imødekommende, men den beskytter også sit inderste og viser helst ikke sårbarheden åbent.
Månen, som er en af de aller vigtigste planeter, står i fiskens tegn og i det 10. hus, som er huset for vores mål i tilværelsen, ambitioner og den offentlige retning i livet.
Månen symbolisere også moderen og når den står i fiskens tegn, kan det give en næsten følelsesmæssig forbindelse til hende. Marius kan opfange sin mors sårbarhed og bekymringer og have svært ved at skelne mellem egne og hendes følelser.
De harmoniske aspekter, som Marius har fra Månen til Solen, Neptun og Jupiter viser stor kærlighed, loyalitet og en tilbøjelighed til at tilgive.
Når deres horoskoper sammenlignes, bliver intensiteten endnu tydeligere. Dronning Mette-Marits Venus og Pluto i vægten, står tæt på Marius` Mars i vægten. Det viser en meget stærk kærlighed og beskyttelsestrang, men også et forhold, hvor de kan aktivere særdeles kraftige følelser hos hinanden.
Moderen kan have svært ved at give slip på ham eller lade ham bære konsekvenserne alene. Han kan på sin side både have søgt hendes beskyttelse og gjort oprør imod hendes indblanding.
Hans mor har beskrevet sønnens rolle som vanskelig at definere og har understreget, at han ikke skulle have offentlige pligter ligesom sine søskende. Det passer bemærkelsesværdigt godt med hendes egen erkendelse af, at hun stillede anderledes og undertiden urealistiske krav til ham.
Kong Haakon har ligesom Marius sin Måne i fiskene. Det giver en følelsesmæssig lighed. Begge er sensitive, medfølende og påvirkelige. Haakon kan have forstået sider af Marius, som andre måske ikke forstår. Der har givetvis været ægte varme og kærlighed mellem dem, men Haakons Saturn står i spænding til Marius` Måne. Det viser, at Haakon også repræsentere pligt, grænser og ansvar og Marius kan have opfattet ham som følelsesmæssig tilbageholdende eller som den der sagde: Nej.
Haakon kan omvendt have følt et meget tungt ansvar for at hjælpe en dreng, som han elskede, men ikke kunne nå helt ind til.
Andre aspekter viser udover en stærk binding også en grundlæggende modsætning. Kongens aspekter repræsentere familie, loyalitet og institutionelt ansvar, mens Marius` stenbuk planeter har et stærkt behov for at definere sin egen position gennem relationer. De har helt sikkert set forskelligt på ansvar og konsekvenser og Marius har givetvis følt, at han ikke kunne leve op til de krav, som han fejlagtigt har troet, at hans stedfar har haft til ham.
Både fisken og krebsen er vandtegn og når Månen også står i et vandtegn som hos Marius, så forstærker det følsomhed, fantasi og modtageligheden over for andre menneskers reaktioner. Placeringen i 10. hus viser samtidig, at hans følelsesliv bliver synlig for offentligheden. Hans humør, sårbarhed og personlige liv kan få betydning for hans omdømme og for den måde, som andre opfatter ham på. Det passer direkte til, at hans mor har en fremtrædende offentlig position.
Tæt ved Månen står den karmiske planet, Saturn og den begrænser, lige meget hvor i et horoskop, den optræder. Når den står så tæt på Månen, kan det give en følelse af ensomhed, alvor eller ikke helt at slå til.
Han kan med Saturn i 10. hus i vædderen have oplevet store forventninger, krav og vurderinger fra omverdenen, og desuden kan aspektet også pege på ansvar og pres knyttet til hans offentlige rolle og den retning, han forventes at tage.
Saturn står samtidig i konflikt til Mars i vægten og i 4. hus, som handler om rødder, hjem, familie og den følelsesmæssige baggrund. Mars søger at handle på det, som man selv føler og har brug for, mens Saturn bremser handlekraften.
Det skaber spændinger mellem de ydre forventninger ( 10. hus ) og hans behov for balance og plads i privatlivet, ( 4. hus ), da hans egne behov bliver holdt tilbage og selvværdet svækkes.
Mars og Saturn har desuden en konflikt med to andre planeter, nemlig Merkur og Venus som begge ligger i stenbukken og 6. hus, som er huset for hverdagen, arbejdet, relationer og helbred.
Merkur handler om kommunikation og den måde vi tænker og udtrykker os på og Venus knyttes til værdier, kærlighed og relationer. Derfor kan de omtalte spændinger blive mere markante og ligeledes komme til udtryk i hans hverdag og i relationer både i og uden for hjemmet.
Planeten Pluto som forbindes med magt, kontrol og dybe forandringer, ligger også i det 6. hus og er i konflikt med målet i tilværelsen. Det kan skabe magtkampe omkring arbejde, pligter, autoriteter og hans plads i samfundet. Marius kan have svært ved at indordne sig under almindelige rammer og kan gennemgå voldsomme forandringer i forhold til arbejde og offentlig retning. Det gode aspekt mellem Pluto og Mars giver ham dog en fin mulighed for at rejse sig igen efter kriser og ændre sit liv.
Som jeg nævnte i starten så ligger Solen i stenbukken og i huset for partnerskab ( 7. hus ) og næsten ovenpå den, ligger fiskens planet, Neptun, så de to planeter påvirker hinanden meget. Marius kan i høj grad finde sin identitet gennem nære relationer og den måde, andre ser ham på. Stenbukken, som styres af den karmiske planet Saturn ønsker kontrol og respekt, mens Neptun opløser grænser og kan skabe usikkerhed om, hvem man selv er. Det aspekt kan give stor indføling, men også idealisering, selvbedrag eller vanskeligheder ved at kunne gennemskue egne og andres motiver.
Skyttens planet, Jupiter, står faktisk også så tæt på Neptun og Solen at den forstærker de to planeters effekt og længslen efter, at relationer skal kunne rumme noget virkelig stort eller meningsfuldt.
Forventningerne kan altså blive større end virkeligheden kan bære, fordi Neptun kan sløre grænsen mellem hans egne håb og den anden persons virkelighed, så han kommer til at lægge meget af sin egen længsel og selvforståelse ind i relationen. Den anden kan dermed komme til at fungere som et spejl for, hvem han selv er eller ønsker at være.
Da Neptun og Jupiter står på grænsen til det 8. hus, virker de også her. ( 8. hus står for fælles ressourcer, magtforhold, dybe psykologiske forandringer, sex, alt det skjulte og tabubelagte. )
Her ligger også planeten Uranus, som forstærker behovet for spænding og frihed i relationer. Man kan have en utraditionel tilgang til intimitet og seksualitet, måske med interesse for det usædvanlige eller tabubelagte. Desuden kan aspektet pege på en selvstændig tilgang til fælles ressourcer.
Uranus har et aspekt til Mars i 4. hus som giver mod, handlekraft og hurtige reaktioner, men kan også få ham til at handle impulsivt uden at overveje følgerne.
Marius har potentiale for et fast betydningsfuldt parforhold og med Solen i 7. hus, er han ikke skabt til at leve alene. Han søger identitet, stabilitet og anerkendelse gennem en partner, men Solen her er ikke automatisk det samme som et lykkeligt forhold. Det viser blot, at parforhold bliver et afgørende udviklingsområde i hans liv. Neptun tæt ved 8. hus gør nemlig en forskel, for den står tæt nok på Solen til at farve denne og hans måde at indgå i forhold på. Sammen med Jupiter får han en meget idealistisk side.
F.eks:
Han kan forelske sig voldsomt og ophøje kvinden.
Han kan ønske at hun skal redde, forstå og tilgive ham.
Han kan have vanskeligt ved at skelne mellem kærlighed, afhængighed og besættelse.
Han kan skjule dele af sig selv og samtidig føle sig svigtet, når kvinden ikke lever op til hans forventninger. Seksualitet, hemmeligheder og magt kan blive blandet ind i forholdet.
Den Største vanskelighed i Marius` horoskop, er efter min vurdering ikke Neptun alene, men mere spændingen mellem Venus og Merkur i stenbukken, Mars i vægten og Saturn i vædderen. Det kan give et mønster, hvor han længes efter kærlighed, men samtidig reagere med vrede, kontrol eller afvisning, når han føler sig kritiseret eller forladt. Hans temperament kan derfor skabe uro i parforhold, hvis han ikke lære at håndtere sine stærke reaktioner.
Månen i fiskene viser samtidig en meget følsom mand, som let føler sig såret eller misforstået. Han er nødt til at lære at tåle et nej uden at føle ydmygelse, respektere kvinders grænser, at tage ansvar uden straks at lægge skylden over på andre.
Jeg tolker fødselshoroskopet sådan, at Marius har haft et stort behov for anerkendelse og for at gøre indtryk på andre. Han voksede op i den kongelige familie og var en vigtig del af denne, men hans position var anderledes end sine søskendes.
Han er ikke medlem af kongehuset, fik ingen kongelig titel, ingen plads i arvefølgen, ingen offentlig rolle, hans fremtid var ikke tilrettelagt på forhånd ligesom hans søskendes.
Han skulle kalde Kong Harald for bedste-Harald og dronning Sonja for bedste-Sonja. Det har sikkert været kærligt ment, men understreger forskellen mellem ham og de søskende, som han voksede op med.
Hans horoskop fortæller, at han i perioder har oplevet sin plads som uklar og følt sig mindre værd. Måske har han derfor det store behov for anerkendelse og for at finde sin egen plads.
Den nordlige måneknude i vægten viser en udviklingsvej, hvor Marius skal lære balance, hensyntagen og ligeværdighed. Han er nødsaget til at bevæge sig væk fra ensidig selvhævdelse og hen imod samarbejde, indre ro og respekt for andre menneskers grænser. Hans horoskop viser også at han har fin mulighed for dyb forandring, hvis han lærer at bruge sin stærke Mars-pluto energi
Findes der dårlige horoskoper ? Nej, der findes dårlig brug af dem. Man kan arbejde med de udfordrende aspekter så de minimeres og forstærke de mere positive aspekter.
——————————————————-
Et kik ind i fremtiden.
Her vil jeg ikke nævne så mange planet stillinger og huse som i fødselshoroskopet, men fremtiden bærer præg af begrænset handlefrihed.
I resten af år 2026 ses der ikke tydelige tegn på, at Marius bliver en fri mand, det tegner til, at varetægtsfængslingen bliver forlænget.
2027.
Her bliver ankesagen et juridisk vendepunkt, men begrænsningerne fortsætter. Det ser ud til, at i august/september når Jupiter går ind over hans 4. hus,( hjemmet, boligen ) vil der komme ændring i boligforhold eller afsoningsforhold. Det kan være en flytning, behandling, en mindre restriktiv placering eller en ny ordning omkring hjemmet.
Samtidig danner Jupiter spænding til hans Pluto i 6. hus, som står for ( hverdagen, arbejde, helbred ) så forandringen kan også være præget af kontrol, myndighedskrav eller en kamp om vilkårene, men ikke nødvendigvis løsladelse.
2028.
De første måneder af 2028 ser fortsat alvorligt ud, fordi Saturn gentager nogle spændinger til hans fødselsplaneter i stenbukken.
Fra foråret og sommeren begynder trykket at lette. Her kan der komme mere fast struktur omkring behandling, arbejde, uddannelse eller gradvis tilbagevenden til samfundet.
Sommeren og efteråret er den mest interessante periode. Jupiter aktivere hans Mars – saturn akse og det kan give en ændring i hans handlefrihed og livsvilkår. Samtidig ligger tidspunktet omtrent der, hvor en mulig prøveløsladelse kan blive relevant, hvis dommen stort set fastholdes.
Vi må ikke glemme at Jupiter udvider og kaldes lykke planeten, men den kan også udvide hans gamle impulsivitet, så en gunstig udvikling vil afhænge meget af, at han acceptere behandling, regler og personligt ansvar.
Horoskopet kan ikke vide, om der konkret bliver gentagne ansøgninger fra Marius m.h.t. ændrede vilkår, f.eks. fodlænke eller tilladelse til at arbejde udenfor fængslet.
