Søvnen og Søvnparalyse. For at få det optimale ud af denne blok, vil det være en fordel, at du først har læst: Blog: 3. Menneskets opbygning og de 7 bevidsthedsplaner.
Når vi lægger os til at sove frigør vi os fra kroppen i løbet af kortere eller længere tid. Det tager som regel en god ½ time at frigøre sit æteriske, fysiske legeme. Tanken om at vi er bevidst aktive et andet sted kan virke mærkværdigt, for vi husker jo normalt ikke noget fra hjernebevidstheden, når kroppen vågner op igen, fordi den fysiske hjerne ikke deltager i de indre aktiviteter og at den kun i begrænset omfang kan overføre indtryk til hjernen under opvågningen. Søvnen er ikke en passiv tilstand. I virkeligheden er det ikke os som bliver udkørt og trætte efter dagens mange gerninger, det er kroppen som trættes. Søvn og død har dog det tilfældes, at have brugt af sine prana = livskraft reserver. Det er ikke fordi vi bliver trætte at kroppen bliver søvnig, det er lige omvendt, kroppen udmattes, mister prana, og derfor må vi lægge den til at sove. Vi, som benytter den er slet ikke trætte, men trænger til at blive frigjort fra den, så vi med større lethed kan blive aktive på andre planer. Livet er en pulserende rytme, snart virker vi udadtil gennem den fysiske krop og snart trækker vi os indad og virker i de finere vibrationer = legemer under søvnen, men det er også her, at vi går hen, når kroppen dør. Mens kroppen er levende optager vi hele tiden prana fra vores omgivelser og det gør vi også under søvnen og det resultere i, at vi bliver genopladet, mens vi selv rejser bort for en tid ud på det astrale plan. Vi rejser via den æteriske forbindelse, som kaldes sølvtråden eller bevidsthedstråden som er forankret i det æteriske legeme pinealkirtel ( ligger midt i panden ) og udgør det forbindende led mellem de forskellige legemer. Først når kroppen dør, så trækkes sølvtråden helt ud af kroppen, og så er mennesket uigenkaldeligt død i fysisk forstand, men om natten rejser vi i de indre verdener forbundet til vore bevidsthed via sølvtråden og trækker sig væk til de indre verdener. Derfor kalder man ofte søvnen for dødens lillebror.
( Du kan se en tegning af denne tilstand nederst i bloggen. )
Det meste af den tid vi sover, befinder vi os på astralplanet på et af de
7 undertrin = verdener ( læs venligst bloggen: Menneskets opbygning og de 7 bevidsthedsplaner).
Hvilken et af de 7 undertrin på det 7. plan vi rejser ind på er afhængig af, hvordan vi lever vores liv i den vågne tilstand. De nederste astrale trin korrespondere med vores mest tunge egocentriske følelser såsom had, løgn, brutalitet, kynisme o.s.v., men jo højere op man befinder sig på de 7 undertrin, jo finere er vibrationerne, og her svarer det til de mest opløftende følelses tilstande, f.eks. hengivenhed, glæde, sympati, venskabelighed osv., så derfor kan vi jo godt sige, at astralplanet både indeholder himmel og helvede og man rejser derhen, hvor man har samklang med den følelsestilstand, som udgør vores liv i den fysiske vågne verden. Man færdes altså der, hvor man følelsesmæssig er fokuseret til daglig. ( Du kan se en tegning af de 7 bevidsthedsplaner nederst i blog 3. )
Man kan også aflægge det astrale legeme og glide videre op i de endnu finere mentale lag, men det kommer igen an på hvor og hvordan man lever sit liv i den vågne verden.
På astralplanet findes der imaginære byer, landskaber, kirker, templer læreanstalter, utrolige senerier, der udbygges af mennesker som på nuværende tidspunkt er på astralplanet og de fremtræder ligeså levende og naturlige som dem her i den fysiske verden. Der er disinkarnerede døde dyr, fisk og planter . Vi har ikke brug for føde, da vi jo ikke har en organisk krop, men bevæger os i et lyslegeme og er i en verden, der har andre lovmæssigheder, for tanken fører os hen, hvor vi ønsker at være. Det gælder både, hvis vi ønsker at isolere os i en såkaldt privat verden eller vil deltage i sociale fællesskaber, der bygger på værdier, der minder om vores egne. De her værdier og senerier der tales om er en levende virkelighed som utallige mennesker gennem tiderne har berettet om. De er skabt af mennesker og andre levende væseners forestillinger og er astrale virkelige, selvom de ikke er evige, fordi de gradvis forandre sig.
Her findes der ikke kun mennesker som sover på det fysiske plan, men størstedelen af beboerne her er døde mennesker, der har forladt den fysiske verden for at fortsætte i de indre verdener og forberede sig til kommende inkarnationer. Desuden er de fysiske verdener observerbar fra de astrale verdener, men sjældent omvendt med mindre man er clairvoyant.
Alle fysiske ting har deres astrale genparter og eksistere der så længe den fysiske form findes. Nogle gange bringes erindringen tilbage til den vågne bevidsthed og om morgenen er man så overbevist om, at man har set et ganske bestemt sted, selvom man har ligget i sin seng i dyb søvn. Der kan dog godt være en blanding af drømme og oplevelser på astralplanet i et mix, når man vågner, hvilket kan virke lidt rodet. De meget lav-astrale områder er ikke så ønskværdige, så hvis man har levet et liv som f.eks. kriminel, alkoholiseret, grisk og grådig, magtbegærlig, smålig, mm. så vil det undertrin man kommer på indeholde de samme frekvenser både under søvn og i døden. Kun de højere astrale regioner er til hjælp og inspiration for et åndeligt interesseret menneske, men er dog alligevel blot et skridt på vejen til de endnu højere trin på stigen.
Følgende er uddrag fra mit manuskript til min bog.
I 1974 døde min far ganske uventet 60 år gammel. Jeg er overbevist om at den blodprop han fik i hjertet ramte ham, fordi han var så stresset over at have fået min mors dødsdom af lægerne på det gamle Finsens Hospital. Mor havde som 57 årig fået konstateret en sjælden kræftsygdom, Reticulosarkom, en form for Non-Hodgkin, og den var på daværende tidspunkt 100% dødelig. Mor døde 1 lille år efter min far, men jeg og min daværende mand passede hende de sidste måneder, hvor hun boede hos os. En nat ( i den periode ) drømte jeg, at jeg fik en opringning på telefonen, som kom fra en telefonbox, som stod på gaden. I drømme stod jeg udenfor telefonboxen og kikkede ind på manden, som ringede til mig og han sagde følgende, citat: Hej Madda, ( mit kælenavn ) det er far, hvortil jeg svarede citat: Jamen du er jo død, så du kan ikke ringe til mig. Han sagde med en stemme som rungede en del og den lød, som der blev talt gennem et rør, citat : Min kære ven, det var ikke mig som døde, men blot min slidte overfrakke. Jeg spurgte så, hvor han var og fik svaret, Citat: Jeg er på et af de 7 planer og jeg har det godt og mor følger snart efter. Jeg ville gerne tale meget mere med ham, men han sagde så, at han ikke måtte tale med mig ret længe for sin Mester, hvortil jeg spurgte ham, hvem hans Mester var, men svaret var, citat: Det er min Mester og det vil vare mange jordår inden jeg kontakter dig igen. Da du bliver bange for at se mig i vågen tilstand, mødes vi på denne måde, men hvis du anskaffer dig en bog som hedder Den skjule verden af en forfatter som hedder Poul Kastrup og slår op på en tilfældig side, sætter en finger og læser, så vil du forstå. Herefter blev samtalen afbrudt og jeg vågnede.
Jeg lånte bogen på biblioteket og slog op på en tilfældig side, satte en finger og læste følgende: Min kære ven det var ikke mig som døde, men blot min slidte overfrakke. Jeg er på et af de 7 planer hos min Mester. Da jeg læste dette, ja, så forstod jeg, at det ikke blot var en almindelig drøm, som jeg havde haft, men et møde med min far.
Jeg var kun 27 år da mine forældre døde og jeg var stærkt knyttet til begge, og den drøm var jo en rejse ind på det astrale plan, hvor jeg mødte min far, og den har givet mig en indsigt i den verden, vi alle kommer i. Efterfølgende har jeg rejst mange gange ind på et af de astrale planer som turist og set bygninger, veje, parker og biler, som er en spejling af den fysiske virkelighed. Jeg har mødt andre sovende og også døde mennesker og en del kender jeg, men andre har jeg ikke mødt før. Nogle gange ved jeg ikke hvor jeg skal gå hen, men der er rart, lyst og venligt at være og når jeg vågner, så ærgre jeg mig ofte over, at jeg ikke kunne være der i længere tid.
Uddrag fra manu`er slut
Søvnparalyse;
Ved du hvad søvnparalyse er? Hvis ikke, så vil jeg fortælle dig lidt om det her, for jeg har selv lidt utrolig meget af det og især da jeg var yngre.
Hvis man blot vil have en lille lur, så når bevidstheden ikke nødvendigvis helt ud af kroppen, men astrallegemet løsnes fra det fysiske hylster. Det er så muligt at man kommer i en tilstand, hvor man befinder sig midt mellem det astrale og det fysiske plan. I stedet for at forlade kroppen i astrallegemet, glider man delvis ud gennem den dubleriske dublet ( omtalt i blog: 3 ) og resultatet er, at du bliver løsnet delvis fra kroppen, så de to systemer ikke er tæt forbundne. Man ligger altså inde i kroppen, men løsnet, så man ikke kan røre sig, selvom man er vågen. Det er en ret ubehagelig, ja væmmelig tilstand, hvor man kan opleve ting, som ikke hænder i den fysiske verden, selvom øjnene kan vandre rundt i det lokale, som man ligger i og man kan se ting og høre lyde som ikke har noget med den fysiske verden at gøre. Hvis man lader den tilstand være og ikke går i panik, så kan man glide helt ud ad kroppen og stå og se på sig selv udefra eller man kan vente på, at man kommer helt tilbage i kroppen og kan begynde at bevæge sig igen. Husk, at hvis du kommer i den tilstand og gerne vil hurtig ind i kroppen igen, så begynd at vip med en tå eller en finger, så kommer du hurtigere tilbage.
For lidt søvn gør kroppen overfølsom overfor astrale impulser, fordi der ikke er nok prana i cirkulation og æterlegemet er derfor for svagt. For meget søvn overoplader tilsvarende æterlegemet så pranaen ikke kan cirkulere hurtigt, og man befinder sig så i en æterisk ubalance. Gode regelmæssige søvnvaner vil altid være det sikre middel til at undgå en søvnparalyse.
Obs: Næste blok kommer i september
(Den røde streg som omkranser det liggende menneske symbolisere hvortil udstrålingen af det æteriske legeme når. Den røde tråd som går fra hjertet og ud gennem pinealcenteret i panden kaldes livstråden eller sølvtråden og under søvnen trækkes tråden op sammen med det æteriske legeme til den astrale verden men forbliver forbundet til hjertet. Ved dødens indtræden slipper tråden hjertet og hives helt ud af mennesket og det er så ikke muligt at vende tilbage til kroppen og man lever så videre i de indre verdener.)