Fra Det jordiske til det åndelige liv
Der er mange mennesker som har fortalt om deres nærdødsoplevelser og det har nok givet os en ide om selve dødsøjeblikket, men da de mennesker jo er vendt tilbage til deres krop igen, kan vi jo ikke med 100% sikkerhed sige, at sådan er det. Der har dog været overvældende beretninger fra clairvoyante forskere, som har kunnet følge hele processen og kunnet kommunikere med de afdøde, som ikke vendte tilbage til kroppen igen. Her kan fortælles om en tilstand af forbløffende lethed, en tidløs tilstand med et fantastisk kærligt blændende lys, som overgår enhver beskrivelse efter at man har passeret en tunnel, som man mener er passagen fra det fysisk/ æteriske legeme og til den astrale tilværelse.
Hvis du tror, at man så er total overladt til sig selv, når man dør, så må du tro om igen, for selvom man ikke har familie eller venner omkring sig i den fysiske verden, så er der altid hjælpere til på de indre planer. Det kan være afdøde familiemedlemmer eller venner, men også den skytsengel, som er knyttet til os både i den fysiske verden samt på de indre planer gennem alle inkarnationer. Der bliver vist et blændende lys som overgår enhver beskrivelse og dødende mennesker kan ofte se det lige før dødens indtræden, da de er mere sensitiv her.
Det oplyste, åndelige bevidste menneske træder ind i klarheden og bliver der, mens det for den utrænede bevidsthed er noget andet, for de har svært ved at slippe det fysiske plan. Alle får i nærvær med sin skytsengel vist sit jordiske liv bredt ud som et landkort foran sig. Den samlede sum af alle handlinger, tanker og følelser bliver vist i et kæmpe multi- dimensionelt billed. I et samlet syn ses hele det levende liv med begyndelsen fra dødens indtræden og helt hen til fødslen. Det hele er tilstede og tiden synes ikke eksisterende og i den udvidede bevidsthedstilstand, ser man det hele som omgivelserne oplevede det, så det er lige i så høj grad en spejling, som det er en erindring, når man ser sig selv udefra. Det er sandhedens time og måske skærsilden selvom både det negative, men også alt det positive bliver vist uanset, hvem vi er. Denne skelsættende begivenhed kendes i de forskellige religioner som dommens dag, hvor det guddommelige nærvær står ansigt til ansigt med hvert eneste menneske. Ofte vil mennesket gå tilbage til den fysiske verden og rette sine fejl, men det kan jo af gode grunde ikke lade sig gøre.
Skytsenglen udtager de væsentligste nøgleepisoder fra dette panoramabilled af det sidste fysiske liv, som et kim til det næste liv på jorden, så allerede her, kan skitsen til det kommende fysiske liv anes.
For de mennesker som i det fysiske liv har været stærkt bundet af det materielle og af emotionelle vaner ( f.eks. alkohol, stoffer, sex eller lign. ), vil der i kortere eller længere tid være en binding til de nederste astrale undertrin, ( tegning i blog: 3 ), da der ikke er mulighed for at tilfredsstille disse behov på astralplanets højeste trin. Her opholder man sig, indtil man har lært at slippe begæret og her er der ikke så meget lys, som på de øvre astrale undertrin. Her er der spillebuler, værtshuse, bordeller mm. Men husk, at det er genspejlinger af det enkelte menneskes tanker, følelser og handlinger fra jorden, som den døde bevæger sig i. Der er også mennesker, som efter dødens indtræden, bevæger sig rundt mellem det fysiske plan og det astrale plan ( altså i en slags ingenmandsland ), fordi de er så stærkt bundet til familie, venner mm. og ikke forstår, at ingen kan se eller kommunikere med dem. Nogle ved ikke, at de er døde og andre kan godt acceptere, at de ikke er i kroppen mere. Der er mange ulykkelige skæbner fastlås på de nedre astrale undertrin, det gælder også mennesker, som er revet bort uden forvarsel. De kan lide af chok og kan være fastlåst her, selvom de normalt ikke hører hjemme der. Mennesker som har mange uafsluttede ting på jorden eller meget nære familierelationer vil ofte søge tilbage til de efterladte for at forsøge at vise, at de stadig eksistere. Hvis de efterladte sørger utrolig meget og længe, trækkes de afdøde tilbage til jorden og fastholdes i et jernholdigt greb. Der er heldigvis ikke tale om en vedblivende tilstand, men en formørkelse, som varer lige så længe, som begæret har sammenhængs kraft. Før eller siden vil man bevæge sig opad til de lysere og højere astrale trin, og det sker, når man har lært at slippe begær og acceptere, at man skal videre mod lyset til det astrale plans øverste trin.
( Tegning blog: 3 )
Dem, som er nået der, skal man ( efter min mening ) ikke hive / mane tilbage til det fysiske plan for at lave afdøde-kontakt for en klient. Det synes jeg ikke er etisk korrekt, for de hører ikke til her, da det fysiske plan jo er det tungeste og ikke behageligt at opholde sig på for de døde. Det kan dog hænde, at en afdød person opsøger mig for at give en besked til en pårørende, som har booket en tid hos mig, og det er helt fint. Den døde kommer ofte før klienten møder op og jeg beder om navn og tilhørsforhold, for det er en betingelse for, at jeg formidler budskaber videre. Det er ofte børn, eller mennesker som har forladt kroppen pludselig uden forvarsel eller andre døde, som er i den form for ingenmandsland, som nævnt før. Det er ofte uafsluttede ting, som den døde vil have kommunikeret ud og have afsluttet, hvorefter jeg sender vedkommende videre mod lyset. På de øvre astrale trin er der smukke bygninger, parker, universitetet, biblioteker, mm. lyst og kærligt, mere end på jorden. Det kan jo være meget svært at forstå, at der er bygninger og parker mm. i den astrale sfære, men det er som skrevet før, spejlinger af det jordiske og endnu smukkere, som relatere til de tanker, følelser og handlinger, som den døde nu har mulighed for at være i, fordi de matcher med deres liv på jorden. Men på et tidspunkt, er der ikke mere at lære her og så skal man videre til det mentale plan, og astrallegemet falder bort, ( det drejer sig i virkeligheden om en bevidsthedsekspansion, og kaldes den 2. død ). Man vil stræbe højere, vil have indsigt, klarhed og grænseoverskridende perspektiver. Den menneskelige bevidsthed begynder nu på en hel anden tilværelse, som er forskellig fra det astrale liv. Nu er man i tankernes egen verden, helt fri for følelseslivets sympatier og antipartier. Den mentale verden er så levende og intens og selvom de almindelige følelser, som vi kender så godt ikke findes her, så gennemstrømmes tankerne af ubeskrivelig lykke og glæde, der er en højere oktav af vores følelser. Mentalplanet består kun af de tanker som tænkes og vi har her adgang til de tanker, som er beslægtede med vores interesser og erkendelser enten fra dette eller fra tidligere liv på jorden. Man er omgivet af tankebilleder, ideer, planer og projekter, som evt. ikke blev realiseret, da man var på jorden. Det hele bliver udfoldet i et kæmpe panoramabilled og viser alle muligheder for det enkelte mentallegeme. De mange erfaringer modnes til visdom og det er et must, at man på et tidspunkt kommer til et sted, hvor de fremherskende træk er uselviskhed og selvforglemmelse, altså ægte renhjertet indlevelse i tankeformerne. Filosofiske interesser, videnskabelige emner, kunstneriske og kreative interesseområder, ja alle tænkelige virkefelter. Det lave mentalplan hører stadig til personlighedens verden, og det er først når sjælen vender hjem igen, efter at den har aflagt mentallegemet ( den 3. død), at dødens lange proces er tilendebragt. Det er altså en tilbagevenden til kausalplanet og en opstandelse i lyset vi foretager hver gang, vi dør og en stor rejse er tilendebragt.
Hele essensen fra de 3 planer og det fysiske liv danner kim til nye evner og kvaliteter og hele summen indgår i den udødelige sjæls aura. Sjælens tilbagevenden til sig selv efterfølges af en periode hvor det levede liv vises i et samlet perspektiv. Hele den karmiske proces gennem samtlige liv opleves i sin fulde sammensathed og efter en kortere eller længere hvileperiode, begynder sjælen at forberede sig til et kommende liv på jorden og det vurderes nu, om den oprindelige plan før inkarnationen blev realiseret. Gjorde man det som var aftalt, levede man det liv man var enig med sin skytsengel om inden man inkarnerede? Der kommunikeres med højere stående væsener, som har større karmisk overblik og det næste liv planlægges og forberedes i forhold til den karmiske situation, som man er i.
Sjælen arbejder ikke med enkelte inkarnationer, men dens vision strækker sig over mange tilværelser og man ser på det langsigtede mål af fuldendelse af livets skole til næste inkarnation.